Bremserne er noget af det vigtigste på din maskine. Uden gode, forsvarlige og effektive bremser kan den vildeste motoropsætning i verden være fløjtende ligegyldig. Derfor har vi sikret os et bredt sortiment af alt, hvad der berører dine bremser, således at du trygt og sikkert kan køre på vejene.
Vi har et hav af armerede bremseslanger i alle tænkelige farver, som virkeligt øger bremseevnen. Går du op i effektiviteten af dine bremser eller vil have slangerne til at matche resten af maskinen bedre, har vi det, du skal bruge og kan varmt anbefale slangerne fra Fren Tubo.
Uanset om du står med et knækket bremsegreb, eller en komplet renovering af bremserne, kan du finde alt, du har brug for lige her. Vi tilbyder bl.a. bremsevæske, bremsebakker og bremseklodser fra forskellige producenter, som alle leverer perfekt kvalitet, der aldrig svigter dig.
Du skal også være opmærksom på at maskinens bremseskive, selvom den kan syne tyk og stærk, også har en begrænset levetid, og du bør derfor kigge på, om bremseskiven trænger til en udskiftning, når du alligevel er i gang med at renovere bremserne – hellere være sikker, konsekvensen kan være grum.
Oveni alt det har vi også uundværlige remedier til, når man skal arbejde med sine bremser. Bl.a. bremserens, som i øvrigt er absolut must på ethvert værksted – anvendelsesmulighederne er mange og det er et super effektivt rensemiddel.